Der afholdes stævne på Vamdrup Rideklub søndag d. 2. maj, og der er lavet klasser, så det er muligt for alle vores ryttere at deltage – helt ned fra de yngste sandkasseryttere til de mere rutinerede ryttere og vores kaffehold.
Det kræver ikke hvide ridebukser og stævnejakke for at være med – du kan sagtens deltage i dit helt almindelige ridetøj.
Stævnet starter kl. 10.00.
Elev/part-ryttere kan starte én klasse, med egen pony er du velkommen til at starte to gange. Dette for at passe på vores ponyer, da nogen ellers ender med at starte rigtig mange gange.
Er du i tvivl om, hvilken klasse du skal starte, kan du tage en snak med din underviser eller kontakte Tanja Marek på 60776027.
DRF’s OUT-regler er gældende ved stævnet.
Der er seneste tilmelding torsdag d. 29. april. Du tilmelder dig på opslag på facebook. Husk at skrive rytters fulde navn, klasse/program samt ØNSKE til pony. Vi gør hvad vi kan for at opfylde det, men der kan forekomme flytning, hvis der er mange på samme pony.
Det koster 80 kr. pr. klasse – sandkasseryttere (søndag) er gratis, da det er deres undervisningstid, der bliver brugt (skal kun tilmelde på facebook)
Vi kommer også til at skulle bruge ryttere og forældre til nogle opgaver – mere herom på vores Facebook-side ”Vamdrup Rideklub”. Alle ryttere skal forvente at blive sat på som hjælpere under stævnet.
Har du spørgsmål til stævnet er du velkommen til at kontakte Tanja Marek på tlf. 60776027 eller på mail kontakt@marekdesign.dk